Hundene elsker, at have en masse legetøj.

Her er en vejledning til hvordan du har mulighed for at lave legetøj til din hund. Jeg køber som oftest Fleece tæpperne af en god kvalitet, når de er på tilbud i Jysk Sengetøjslager.  Man kan også bruge Fleece stof. Hundene bør have en “masse” legetøj, så her er der mulighed for at opfylde dette til en god pris, samt legetøj i mange farver. Opstår det problemer med at flette disse reb, er du velkommen til at medbringe 4 strimler på pladsen, så hjælper jeg gerne.

Lav dine egne træningsredskaber.

Af Jesper Bønnelykke

Hjemmelavet Hunde legetøj.Her i huset har vi gennem tiden brugt mange penge på træningsredskaber. Redskaber der udover svingende kvalitet, også har det med at holde i relativt kort tid. Derfor, og fordi det er hyggeligt, har vi valgt at fremstille en del af dem selv.
Som udgangspunkt synes jeg at de redskaber vi bruger som motivatorer i træningen bør have følgende karakteristika:

  • Legetøjet skal kunne opfattes som et byttedyr af hunden.
  • Legetøjet skal gerne være blødt og behageligt at have i munden.
  • Man skal kunne dele byttet med hunden, altså lege sammen.
  • Man skulle gerne kunne kaste med legetøjet.

I søgen efter emner som kan opfylde ovenstående krav har jeg fundet to forskellige stykker legetøj. Begge er sjove og interessante for hunden, og alligevel adskiller de sig så meget fra hinanden at hunden klart kan skelne mellem dem, med den stor glæde og motivation til følge.

Flettet reb.

Hjemmelavet hunde legetøjDet flettede reb er relativt let at lave, og råvarerne kan fås på tilbud i de fleste discountforretninger såsom Jysk Sengetøj.

Til de flettede reb bruges fleecetæpper, gerne i forskellige farver. Tæpperne klippes op, på langs i strimler af 4-8 cm. Strimlernes bredde og tæppets tykkelse (kvalitet) er afgørende for størrelsen af det færdige produkt. Køber du to tæpper har du nok til 8-10 reb.

At flette dem er ganske simpelt. Du skal bruge 4 strimler, gerne i to forskellige farver, som du starter med at slå en knude på. Derpå bruger du de samme principper som man fletter julestjerner efter, nemlig at man skiftevis lader en ende gå igennem de andre. Som afslutning slår du endnu en knude.

Fordelen ved det flettede reb er blandt andet at man let kan variere størrelsen af det færdige reb, så der både er reb til den lille hvalp og til den voksne hund.

 

 

Sidst opdateret af .